EUTOPIA INTERNATIONAL FESTIVAL

26.-30. juli 2017
i Gellerup

Teater, debat, dans, nycirkus, musik og mad fra hele verden

EUTOPIA INTERNATIONAL FESTIVAL er en multikulturel festival, der handler om mødet. Mødet med kunsten, mødet med hinanden, mødet med andre kulturer, mødet med det kendte, mødet med det fremmede, og vigtigst af alt mødet med sig selv gennem øjenåbnende oplevelser.

Hvilket sted er mere naturligt at mødes om det end i Gellerup, hvor mere end 80 nationaliteter bor tæt sammen.

Gellerup vil i fem dage danne rammen for en festivalplads med telte, scener og små oaser, hvor alle kan opleve, sanse og mødes. Festivalen byder på intet mindre end 10 danmarkspremierer på forestillinger, musikalske værker og optrædener fra mere end 15 lande.

I dagtimerne er der mulighed for at komme med “back stage”, når en række kendte kunstnere og debattører mødes i samtaler om dem selv, deres kunst og livet i vores nye multikulturelle verden. Der vil være optrædener udenfor, i telte, på EUTOPIA Stage og i private hjem i Gellerup. Om aftenen uropførelser og danmarkspremierer på store udenlandske forestillinger, og når mørket falder på, er det tid til fordybelse, eftertanke og et smil på læben.

Vil du læse hvad pressen skrev om festivalen?

“EUTOPIA er en drøm om at skabe et

smukt sted – for alle”

Brigitte Christensen – Kunstnerisk leder